Brøndby Strand Idrætsklub, blev stiftet i 1935. Med sine mere end 80 år på bagen, gør det klubben til den absolut ældste fodboldklub i Brøndby. Klubben har i dag også en håndbold-, badminton- og bordtennisafdeling, mens den tidligere gymnastikafdeling, nu er en selvstændig klub.

Klubben blev stiftet af en gruppe aktive mennesker i den lille landsby 15 km syd for København, som Brøndby var i 1935. Fodboldafdelingen startede i et lille skur, med en pløjemark som bane. Efter en del år fik BSI tildelt et klublokale på den nybyggede Brøndby Strandskole samt 2 græsbaner.

I takt med udbygningen af Brøndby Strand, blev disse facilliter dog for snævre og for ca. 30 år siden fik BSI lokaler i en kælder tilhørende Langbjergskolen. I 2005 fik vi vores nye klubhus, som ligger oppe i lyset, lige ud til den ene 11 mandsbane på Langbjergskolen og det udgør i dag rammen om alle vores aktiviteter.

Klubben består i dag af ca. 300 medlemmer fordelt på 15 hold; senior- og veteranhold, samt ungdoms- og børnehold.

Vi har i dag ligeledes et etableret og meget seriøst udvalg af trænere, holdledere, udvalgsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer som er stærkt dedikerede i klubben, samt en stor støtte-skare som vi er rigtig glade og stolte over.  

Brøndby Strand Idrætsklub

Tybjergparken 12

2660, Brøndby Strand

Reg. nr  1551 Konto nr 4510510275