Menu

Historie

Brøndby Strand IK er en fodboldklub beliggende i Brøndby Strand og er en af de absolut ældste klubber i området (1935).

Klubben har over 250 spillere og en lang række af trænere, holdledere & assistenter. 

Klubben har spillere i alle aldre begyndende fra 6 års alderen.

Brøndby Strand IK er en anderkendt og registreret forening af Brøndby Kommune, som stiller lokaler og baner til rådighed.

Brøndby Strand IK blev stiftet i 1935 og er snart 80 år gammel, den absolut ældste fodboldklub i Brøndby. Klubben har i dag også en håndbold-, badminton- og bordtennisafdeling, mens den tidligere gymnastikafdeling, nu er en selvstændig klub.

Klubben blev stiftet af en gruppe aktive mennesker i den lille landsby 15 km syd for København, som Brøndby var i 1935. Fodboldafdelingen startede i et lille skur, med en pløjemark som bane. Efter en del år fik BSI klublokale på den nybyggede Brøndby Strandskole og 2 græsbaner.

I takt med udbygningen af Brøndby Strand, blev disse facilliter dog for små og for ca. 30 år siden fik vi lokaler i kælderen under Langbjergskolen. I 2005 fik vi vores nye klubhus, som ligger oppe i lyset, lige ud til den ene 11 mandsbane på Langbjergskolen og det udgør i dag rammen om alle vores aktiviteter.

Klubben består i dag af ca. 300 medlemmer fordelt på 20 hold. (senior, oldboys og veteran hold, samt ungdoms og børne hold).

Vi har i dag ligeledes et etableret og meget seriøst udvalg af trænere, holdledere, udvalgsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer som er stærkt dedikeret klubben, samt en stor støtte skare som vi rigtig glade og stolte over.